Ledige Stillinger

Er du vores kommende kollega?

Ledige stillinger i Hartvig Consult:

Teknisk Designer med AutoCAD erfaring søges til Tegneafdelingen

Vi er en dynamisk og visionær virksomhed inden for ingeniørfaget, der specialiserer os i banebrydende projekter indenfor kloak, veje og anlæg. Vi arbejder passioneret med at levere effektive og innovative kloaksystemer og anlægsprojekter og yder høj kvalitet og rådgivning til både offentlige og private kunder.
Med et dedikeret team af eksperter og en passion for innovation stræber vi efter at skabe bæredygtige løsninger, der former fremtidens infrastruktur.

Vi søger nu en erfaren og dygtig Teknisk Designer til at styrke vores team – en ny kollega der kan bidrage med at fortsætte den positive udvikling, firmaet er inde i.

Jobbeskrivelse:
Som Teknisk Designer hos Hartvig Consult, vil du spille en central rolle i udviklingen af vores projekter. Du vil blive en del af en afdeling med tre dygtige tegnere og vil være ansvarlig for at udarbejde detaljerede tekniske tegninger og modeller ved hjælp af AutoCAD i tæt samarbejde med projektledere og ingeniører.

Dine opgaver:

  • Udarbejdelse af tekniske tegninger og modeller i AutoCAD
  • Samarbejde med ingeniører, projektledere og andre designere for at sikre præcision og kvalitet
  • Deltage i projektmøder og bidrage til designløsninger
  • Sikring af overholdelse af gældende standarder og specifikationer samt deadline
  • Arbejde med kloak og belægning, herunder grundkort, modelfiler, snit, rydning planer, m.m.

Kvalifikationer:

  • Uddannelse som Teknisk Designer eller lignende med minimum 5 års erfaring
  • Der lægges vægt på at du har erfaring med AutoCAD og anlægsprojektering og kendskab til andre relevante designværktøjer
  • Kendskab til AutoCAD civil 3d.
  • Stærke tekniske færdigheder og er detaljeorienteret samt evner kvalitetssikring af dine opgaver
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Evne til at arbejde selvstændigt og i teams

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En løn som er tilpasset dine kvalifikationer og som indeholder en fast lønpakke med pension og sundhedssikring
  • Mulighed for frokostordning
  • Nogle fantastiske kollegaer som bakker dig op og hjælper hele vejen igennem
  • Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø, hvor vi vægter trivsel og tryghed højt

 Som person:

Du er positiv, kvalitetsbevidst, loyal, engageret og tager ansvar. Vi lægger vægt på, at du har en struktureret tilgang til opgaverne. Vi leder efter en åben og udadvendt person, der går på arbejde med et smil og bevarer roen i pressede situationer. En – der vil være med på holdet. Både når vi skal arbejde igennem og når vi skal hygge os.

Kontakt:
Send hurtigst muligt og gerne inden d. 30.11.2024 en kortfattet skriftlig ansøgning og dit CV – mærket
”Teknisk Designer” til HR-Chef Ninna Grotkjær ngk@hartvigconsult.dk
Har du spørgsmål til stillingens indhold er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Uffe Christiansen
på tlf. 5352 5852.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hartvig Consult værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen.

 Om os

Hartvig Consult er et rådgivende ingeniørfirma. Vores absolut vigtigste ressource er vores medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at vi har det godt, når vi er på arbejde, men også, når vi går hjem. Vi er specialister i rådgivning og håndtering indenfor infrastruktur og anlægsarbejder og udfører projektering af blandt andet nyanlæg indenfor kloak, vej og belægning samt renoveringsarbejder såsom kloakrenovering, belægningsrenovering og områdefornyelser. Hartvig Consult har altid søgt at effektivisere og forbedre processer og dette har resulteret i en række markedsledende værktøjer til styring af vores projekter, der gør os i stand til at skabe værdi for vores kunder gennem mindre tidsforbrug og bedre overblik. Hartvig Consult er etableret i 1999. Dengang var vi 1 medarbejder. Vi har igennem alle årene haft en sund økonomi. Det, mener vi, er nødvendigt for, at vi kan vokse og udbygge vores forretning på forsvarlig vis. Det skaber tryghed for både kunder og medarbejdere

Start typing and press Enter to search