Københavns kommune – Kødbyen

En usynlig service med store værdier

Efter ønske fra Københavns Kommune har de rådgivende ingeniører fra Hartvig Consult sat gang i en større kortlægning af kloakkerne under Kødbyen på Vesterbro. Målet er et opdateret system, der passer sig selv til glæde for alle parter.

Siden 1878 har Kødbyen på Vesterbro i København været et lokalt centrum for fødevareproduktion og engrossalg til hovedstadens restauranter og caféer, ligesom området i de senere år er blevet hjemsted for mange hippe barer og spisesteder.

Ligesom de fleste af de hvide bygninger over jorden, der kom til i midten af 1930’erne, er kloaksystemet under gadeplan over 85 år gammelt, og selvom der er sket mindre renoveringer og opdateringer over årene, så er hovedparten af rørene altså dateret før 2. verdenskrig.

Derudover må områdets ejer, Københavns Kommune, i høj grad læne sig op ad de originale tegninger fra 1937 for at kunne lokalisere de enkelte brønde og rørføringerne imellem dem. Begge dele giver visse udfordringer for kommunen, som derfor har hyret Hartvig Consult til at kortlægge hele systemet.

I denne udgave af Maskinrummet, der er Maskinmestrenes Forenings podcastunivers, forklarer Mads Olsen, der er partner, produktionschef og projektingeniør i Hartvig Consult, hvad det er for en opgave, virksomhedens rådgivende ingeniører er blevet kastet ud i.

»Vi er startet med at finde ud af, hvad vi har i dag, og få skabt et digitalt grundlag ud af det gigantiske tegningsmateriale i gamle papirruller. Der er jo sket lidt siden 1937,« siger han.

Manden, der har kontaktet Hartvig Consult på vegne af kommunen, er maskinmester Stefan Olsen, der er projektleder i Kødbyen, hvor han trådte ind i sensommeren 2023, og dermed overtog depechen fra en fagfælle med næsten 40 år på stedet bag sig.

Som uddannet fra MSK i 2018 og med et par år søen på CV’et var hans erfaring med kloakering på vej ind i jobbet minimal, så det var en udfordring at skulle gå med forgængeren rundt på området og få overleveret viden om, hvordan det hele hænger sammen.

»Han fortalte om, hvordan han havde driftet tingene, og om alle sine erfaringer fra sine år her, men Kødbyen er bare så stort et område, så det er svært som ny mand at gå ind og bestemme, hvad der skal laves rundt omkring,« siger Stefan Olsen.

Trækker især på projektledererfaring

En af de konkrete udfordringer for Stefan Olsen og driften i Kødbyen består i den hyppige udskiftning af lejere i bygningerne. Nærmest fra den ene dag til den anden kan et lejemål gå fra kontor over restaurant til butik og tilbage igen, men kloakken nedenunder ændrer sig sjovt nok ikke af den grund.

Derudover får lejerne ofte ikke koblet deres installationer korrekt på de rigtige strenge, så rørsystemer, kloakker og fedtudskillere er ikke længere opbygget som de burde. Det vil man derfor digitalisere ved at gå hele systemet igennem med kameraer og få det filmet og kortlagt.

»Meget af det er jo oprindeligt materiel fra 1937, så det trænger til at blive udskiftet og bragt op til de moderne standarder, vi har i dag,« forklarer Stefan Olsen.

Med en så dynamisk sammensætning af brugere er det essentielt, at de nye lejere sikrer sig, at kloaksystemet under deres lejemål kan håndtere de krav, de måtte have, eksempelvis hvis der skal flippes burgere og vaskes tallerkner.

»I den situation er det jo svært at stå og kigge på asfalten udenfor og vide, om det fungerer som det skal. Der er man altså nødt til at vide, hvad man har nedenunder. Lige så vigtigt er det at få sløjfet ting, der ikke skal bruges mere, og få dem slettet fra tegningerne, så vi sikrer os, at vi ikke har en masse rør liggende nede i jorden uden funktion,« siger Mads Olsen.

Fra Stefan Olsens side er der kun ros til forgængeren på posten, når det gælder driften af området, men som ny mand er det stort set umuligt for ham at kende alle de små og store greb til at løse diverse udfordringer, simpelthen fordi de ikke er skrevet ned nogle steder.

Som maskinmester trækker han især på sin projektledererfaring i arbejdet med at sætte sig ind i systemerne og lære de mange finesser at kende. Det har blandt andet været nyttigt i dialogen med dels Hartvig Consult og dels kloakansvarlige andre steder i kommunen.

»På den måde er vi kommet frem til den her plan, hvor vi først digitaliserer systemet, derefter filmer nogle strækninger, og så kan få udbedret det, der skal laves, inden vi filmer nogle nye strækninger. Det gør, at vi kan klaret det, der er ældst og mest kritisk først,« siger Stefan Olsen.

Mange penge at spare

Projektet i Kødbyen startede op omkring 1. september i år, og den første tid for Mads Olsen og kollegerne har budt på indsamling af dokumentation og digitalisering i CAD, hvilket skal føre til en samlet, elektronisk udlægning af hele områdets kloaknet.

Med det grundlag i hånden kan man tage fat i de kritiske strækninger, hvor der bogstavelig talt er mest tryk på, og rette fokus derhen i de første faser af renoveringen. I alt anslår Mads Olsen, at man skal igennem 15-20 kilometer rørledninger i specielle bydel.

For Stefan Olsen og kollegerne i kommunen har det på mange måder været en øjenåbner at få indblik i, hvordan kloaknettet under dem egentlig ser ud. Rørsystemet er således ikke opbygget, som det burde være, fortæller han.

»Vi har en gård, hvor der ligger restauranter i dag, førhen lå der slagterier, og der er fedtudskillere under dem, men vi kan se, at det fedt, der kommer fra køkkenerne på den strækning, det løber udenom om fedtudskillerne og direkte i kloakken, og det er et problem, fordi de bliver stoppet til,« siger han.

Det er med andre ord et sted i tilslutningen, der er sket en fejl, og det er en problemtype, man fra kommunens side tit støder på, forklarer Stefan Olsen. Problemet skal selvsagt udbedres, og så skal der være en bedre dialog med lejerne, så de får koblet sig ordentligt på nettet fremadrettet.

Hvad selve rørene angår, så ser de oprindelige, 85 år gamle glaserede lerrør faktisk ’forbavsende godt ud’, fortæller Mads Olsen, om end de er ved at nå et punkt, hvor der skal ske noget. De nyere betonrør bliver nedbrudt over tid og bliver tyndere og tyndere. Kunsten er så at finde dem, inden de giver efter for trykket.

»Vi vil for alt i verden undgå, at kloakken falder sammen nogen steder, og det er også derfor, at vi er startet på det her projekt. Der er mange penge at spare ved at kunne fore de nuværende rør, og undgå at skulle grave, fremfor at vende det blinde øje til,« siger Stefan Olsen.

Med digitaliseringen af de mange typer tegninger fra forskellige perioder og af enkelte reparationer hist og her får han og kommunens folk i øvrigt for første gang et opdateret overblik over al materiale om Kødbyens kloaksystem.

»Noget viden var kun i den gamle maskinmesters hoved, så det er meget vigtigt at vi får det samlet ét sted, og vi ikke længere skal prøve os frem for at finde ud af, hvor et rør fører hen og hvilken brønd, vandet fra et bestemt toilet ender i,« siger Stefan Olsen.

Kloakken skal bare være der

Kloakrør med den ganske fremskredne alder, Københavns Kommune bokser med i Kødbyen, er ikke noget særsyn for Hartvig Consults folk, og ligesom på mange andre sites er der store gevinster ved at få området kortlagt og digitaliseret.

»Systemet her bliver jo overvåget 24/7, fordi det skal driftes, så fremover kan man sidde derhjemme med sin tablet og se, hvor der er en forstoppelse, sende et screenshot til en slamsuger og udpege, hvilken brønd de skal gå ned i for at få løsnet op. Det er jo en anden verden, når man får sådan et værktøj,« siger Mads Olsen.

Det er meget tidsbesparende på den måde at kunne håndtere sager fra afstand, hvilket vil spare kroner og øre på sigt, understreger Stefan Olsen. Derudover er det også en service for brugerne af de forskellige lokaler, der kan se frem til en endnu mere sikker drift.

»Vi kan jo risikere, at kloakken stopper til nogle steder, og så stopper produktionen, så stopper indtjeningen, og så har vi nogle sure lejere, som vi står til regnskab for. Så vi imødeser det at kunne opretholde driften,« siger han.

Risikoen for at en kloak stopper til kan man aldrig helt slippe for, påpeger Mads Olsen, men dels kan den minimeres, og så handler det i øvrigt om at kunne løse problemet hurtigst muligt, når det opstår. Derfor skal det nye materiale også vedligeholdes, pointerer han.

»Når vi er færdige med at tegne et system, det er blevet tv-inspiceret, og tegningerne ligner den faktisk verden som den ser ud i dag, så overleverer vi typisk materialet til bygherre. Og så skal det jo opdateres, hver gang der sker ændringer, så vi ikke skal starte forfra igen,« siger han.

Sørger man for det, er fordelene til gengæld også store, hvilket vil gøre sig gældende på tværs af boligselskaber, produktionsejendomme og meget andet. Driften kan opretholdes med et minimum af forstyrrelser, og det er også præcis hvad kommunen ser frem til i Kødbyen.

»Folk skal helst ikke kunne mærke, at der er en kloak. Den skal bare være der. Spildevandet skal bare væk, og der er ikke noget, der skal flyde over. Så det er en usynlig service, og hvis det sker, så har vi opfyldt vores ønske om at have en god kloak,« siger Stefan Olsen.